Ulve

Ulvene mødes om torsdagen kl.18.00-19.30
Ulvene består af piger og drenge fra 2. klasse og 3. klasse.
 
Hos ulvene – som vi også kalder Seeonee-stammen – tager vi udgangspunkt i Kiplings bog “Junglebogen” og hører om Mowgli og alle hans oplevelser. Vi er ulve, lærer om junglen og har selvfølgelig allesammen junglenavne – også lederne. Børnene er således ulveunger og de tildeles navne opkaldt efter junglebogs dyr. Børnene inddeles ofte i mindre flokke, for at give børnene en større forståelse af empati, da de hurtigere knytter sig til deres egen flok.

Vi leger, lærer om naturen og tager mærker om medborgerskab, miljø og førstehjælp, som vi stolt viser frem på uniformen. Hvis du synes det lyder sjovt, så kom og vær med eller ring og hør nærmere hos vores ulveledere

 

Ulveflokken følger ulvelov og -løfte og vi arbejder med spejderprincipperne ud fra dette: 

Ulveloven“En ulv adlyder den gamle ulv – en ulv giver aldrig tab!”

Ulveløftet“Jeg lover at gøre mit bedst for at lytte til Guds ord, holde ulveloven, og hver dag gøre noget for at glæde andre”